Glædelig Jul

Lidt om tidens Disneyfilm

Jeg husker stadigvæk, hvordan det var, da jeg var barn og der hvert år kun udkom en enkel Disneyfilm om året. Det var op til jul, så man meget passende kunne gå ned på den lokale tankstation og hente en gratis papjulekalender med et tema fra årets film. Det var en stor begivenhed, hvor årets film i dag er blandt de store klassikere som Den Lille Havfrue, Skønheden & Udyret og Løvernes Konge. Nu udkommer der nye film hele tiden og det er ikke dem alle, der er lige interessante eller får særlig meget opmærksomhed. Jeg er dog overrasket over, at Disney valgte at reklamere for to to’er i dette års juleshow. Vilde Rolf 2 ser sjov ud, men ofte er to’erne bare ikke lige så gode som den første film. På samme måde har jeg det med De Utrolige 2. Kan den mon leve op til den første film. De har jo været ude i noget tid, så hvis der sidder nogen derude, der har set dem, vil jeg meget gerne høre jeres mening.

I disse år er der en trend blandt Disney, at de gamle tegnefilm skal filmatiseres eller de gamle historier skal peppes op med en ny handling. Vi har allerede set det med blandt andet Maleficent fra 2014 og Skønheden & Udyret fra 2017. I 2018 kom blandt andet en ny udgave af Peter Plys i form af filmen Jakob & Peter Plys, som rummer meget dybere temaer om voksenlivet, end vi kender fra historien om den lille bjørn og hans venner. Det sidste nye skud på stammen kører i biografen nu, nemlig Mary Poppins Vender Tilbage. Her møder vi igen søskendeparret Michael og Jane, der får besøg af deres tidligere barnepige. Igen er temaerne dybere og en smule mørkere end vi kender det fra originalen fra 1964.

I 2019 fortsætter Disney ufortrødent deres genindspilning af klassikere. Jeg er spændt på blandt andet Dumbo, Aladdin (med Will Smith i rollen som Genie) og The Lion King, som bliver markedsført som en live action film, men som af gode grunde stadigvæk er en animationsfilm, dog ikke en tegnefilm.

Hvad glæder du dig til at se i 2019 fra Disney?

Copyright og kilde: Disney

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig Jul