Halloween som kun Disney kan gøre det

Disneys julebog 2018

Så er den her… Årets Disneyjulebog landet i kioskerne. “Fra Alle Os Til Alle Jer” udkommer i år for 25. gang. Tænk at det er 25 år siden bogen med julehistorier fra Andeby første gang udkom, dengang i et flot grønt omslag, prisen var 40kr.

I år er omslaget sølvfarvet og prisen er nu 60kr. Hvert år byder på en ny farve på omslaget og nye julehistorier. Der var en årgang, hvor historierne ikke var særlig julet. Som om de var løbet tør for julehistorier. I stedet fandt historierne sted om vinteren eller på juleaftensdag uden at der blev nævnt et ord om jul. Men de er kommet efter det og de seneste par år har historierne osede af jul.

Året bog byder på 15 historier med de velkendte figurer fra Andeby, Onkel Joakim, Anders And, Mickey Mouse, Bedstemor And og alle de andre.

Jeg har samlet på bøgerne siden den første udkom og hvert år bliver jeg så glad, når den nye udgave rammer butikkerne, for jeg ved jo aldrig, hvornår Egmont beslutter at indstille udgivelserne.

Samler du også på julebøgerne? Ellers er det jo aldrig for sent at starte 🙂 Året bog kan købes i diverse kiosker. Jeg fandt min i Super Brugsen til 60kr. Hvis du vil starte en samling, så er tidligere udgivelser ofte til salg på DBA og i diverse salgsgrupper på nettet.

 

1 kommentar

  • Rasmus

    Lyder spænende, jeg har set nr. 25, den nye i Bilka Hillerød ved kassen… Måske man skulle samle.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halloween som kun Disney kan gøre det