Jul i Disneyland Californien

Walt Disney er død

I dag for 52 år siden døde Walt Disney 52 år gammel af lungekræft. Når jeg kigger på nedenstående billede bliver jeg både en smule ked af det, for det viser, at verden mistede en mand, der var i fuld gang med at skabe noget stort, som han nu måtte sætte sin lid til at andre førte videre, men samtidig havde han et netværk, der så hans visioner og igennem tiden har videreudviklet dem, til det vi kender i dag i form af tegnefilm og temaparker.

Jeg tænker tit på, hvad Walt mon ville sige til de tiltag, som Disneykoncernen fører ud i livet i dag. Koncernen selv går meget op i, at det er Walts drømme, de bygger videre på, men fans har en tendens til at beskylde firmaet for at være pengegriske. Den folkelige opfattelse af Walt er, at han var en hyggefar, der ønskede at alle skulle nyde godt af hans temaparker og film. Sandheden er dog, at selvom Walt havde hjertet med, så var han en forretningsmand, der ikke accepterede et nej. Han skulle efter sigende have været en hård chef, der forventede, at hans medarbejdere delte hans passion. Og så var Disneyland bestemt ikke et sted, hvor den almene befolkning havde råd til at komme. Derfor tror jeg, at Walt ville være yderst tilfreds med det, der i dag bliver skabt i Disneys navn. Alt bliver stadigvæk skabt med sans for detaljer, nyskabelse og med henblik på at blive en (økonomisk) succes. Præcis som Walt gjorde for 50 år siden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul i Disneyland Californien